Om ejendommen

Ejendommen er opført i 1936, men har været igennem flere renoveringer.

Den består af fire opgange og 27 andelslejligheder beliggende på Samosvej 29 - 35.  De fleste andelsboliger er på 62 m2, men for tagetagen er der indrettet tre lejligheder på 98 m2. Der er kælderrum til alle lejlighederne.

Foreningen har fælles TV og internet. Foreningen har en varmecentral i kælderen i nr. 31. Der afholdes to fælles havedag og gerne en sommerfest!

Der er fælles vaskeri i ejendommen i kælderen i nr. 35 og der er mulighed for at tørre tøj i de to tørrerum på tagetagen (opgang nr. 29 og nr. 35), tørrerum i kælderen (nr. 33) og udendørs tørrestativ bag ejendommen.

Vi er en cykelvenlig ejendom. Cyklerne kan stilles i cykelkælderen, bag ejendommen i cykelskurene eller foran ejendommen i (de kommende) cykelstativer.

Grønne områder

Der er foran ejendommen indrettet et hyggeligt grønt område, hvor der under de lysåbne birketræer og det store kastanjetræ er sandkasse, gynger og en fælles grill. Bag ejendommen har foreningen indrettet fire øko-haver, som kan anvendes af beboerne til nærforsyning.    

Se flere oplysninger om ejendommen under "vedligehold". 

Om Foreningen

Vi er på vej med vores fælles værdier!

Vedligehold

Vores nuværende vedligeholdelsesplan er fra 2015.  

Ejendommen har gennemgået følgende renoveringer:

2000

  • Renovering af kvisttag og flunker (sider).
  • Batonbagtrappe i gården.

2003

  • Belægning i baggården.

2005

  • Understrygning af tag.
  • Reperation af tag udvendigt.
  • Omfugning af facader.
  • Diverse udvendige murerreparationer.
  • Udskiftning af dørpartier på altaner.
  • Aftræk vaskerum.
  • Membran på altaner.
  • Altanrækværker.
  • Maling af alt udvendigt træværk (vinduer og døre).

2009

  • Udskiftning af brugsvandrør.

2011

  • Over- og understrygning af tag.

 

Haven og Øko-haverne

Haven foran ejendommen kan benyttes af ejendommens beboere eller i forbindelse med arrangementer. Vi betragter have som et mødested, hvor der er plads til alle.

Har man grønne fingre, så kan man få stillet et lille jordlod til rådighed. Foreningen indrettede i 2013 nogle mindre øko-haver bag ejendommen på et ubenyttet og kedeligt areal. Formålet med økohaven ”Det Grønne Hjørne” er at give beboerne mulighed for at dyrke egne grøntsager, krydderurter mv. Øko-haven er ligeledes tænkt som et tiltag, som knytter beboerne tættere sammen. Hvem ved vi kan måske på et tidspunkt afholde en konkurrence om hvem der kan dyrke det største græskar?

Er du interesseret i et havelod

Som beboer kan du henvende dig til Sysser Beyer i nr. 33, st. th eller kontakt bestyrelsen. Der er minumum 4 og maksium 8 havelodder, alt efter hvor mange der er interesserede i et havelod. 

 

Du har i dag Gundpakken med 25 faste kanaler fra Yousee til en pris på 159,45 kr.

Det blev på den ordinære generalforsamling d. 6. maj 2015 vedtaget, at kun grundpakken hos Yousee skulle opkræves via boligafgiften og evt. tilvalg afregnes direkte med udbyder. Bestyrelsen har indgået den nye aftale med Yousee gældende fra d. 1. september 2015.

Det betyder at din månedlige opkrævning af antenneafgift fra september vil være kr. 159,46 mod tidligere kr. 381,- og at denne alene dækker grundpakken.

Ønskes yderligere kanaler, vil det være en særskilt aftale/afregning mellem dig og Yousee.

Vær opmærksom på, at hvis du ønsker flere kanaler med en Bland Selv-pakke ovenpå din Grundpakke, så skal du have et YouSee kort pr. tv, du ønsker at se dine Bland Selv-kanaler på. Derudover skal du også bruge en kortlæser, hvis dit tv har en indgang bagpå (også kaldet en DVB-C modtager). Har tv'et ikke sådan en indgang, kan du bruge en YouSee Plus-boks.

Kontakt Yousee, som kan hjælpe dig med tilvalg og evt. udstyr.

 

Foreningen har etableret bytterum i kælderen nr. 29. Det er en mulighed for, at du som beboer nu kan udveksle brugbare og anvendelige ting, som er blevet tilovers i dit hjem. I stedet for at smide det ud, så kan andre nu få gavn af det ved at stille det i bytterummet.  

Vær opmærksom på, at du behøver ikke stille noget ned i bytterummet for at tage noget eller omvendt. Hold blot orden i rummet og stil venligst ikke elektronik (ældre end fem år) ned i bytterummet, da det meget sjældent vil blive taget. Det er et bytterum og ikke et "depotrum" for ubrugelige ting.  

 

Vores nye fibernet blev etableret den 1. oktober 2015.

Det er obligatorisk, at være tilmeldt foreningens fibernet, hvilket sikrer, at vi kan få lynhurtigt internet til en rigtig god pris.

Sammen med boligafgiften opkræves du 145 kr/md for lynhurtigt fibernet (300/300 mbit/s) leveret af TDH-net.

Energimærkning

Ejendommen har energimærke D. 

Energimærkning af bygninger har to formål:

  1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes.
  2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

 

Den seneste energimærkning er udarbejdet i 2015. Læs mere i energimærkningen om evt. energiforbedringer.